Min historie
De tre principper
Tilgangen peger på, at bag alle vores skiftende tanker findes en ro og en klarhed, der altid er tilgængelig, og som hjælper os til at navigere i verden. Jeg indså, at alle de stressede og negative tanker, der kørte rundt i mit hoved, var overflødige for at få det godt. De hjalp mig ikke – tværtimod. Og så skete der noget utroligt. De ting, som gjorde mit liv svært, stress, angst, lavt selvværd eller generel overtænkning, begyndte at give slip – helt af sig selv. Det bedste ved De tre principper er, at du ikke skal gøre noget svært. Du skal ikke analysere svære følelser eller vende tilbage til traumatiske oplevelser. Du skal ikke gennemføre et krævende program, og du skal ikke overvåge eller være på nakken af dig selv for at få det godt. I stedet skal du opdage den ro og klarhed, som vi alle allerede har i os, også selv om den måske føles langt væk lige nu. Og fordi du allerede har alt, hvad der skal til, tager det ikke langt tid at få det bedre. Der er ikke noget du skal gøre for at få det bedre, der er noget, du skal opdage – og den opdagelse hjælper jeg dig med gennem vores samtaler. Du vil opleve, at din måde at tænke på om dig selv og din livssituation ændrer sig, og du vil finde mere glæde og ro.